Ræve er ikke et problem

Som det fremgår af referatet af generalforsamlingen, der blev afholdt i marts måned, drøftede vi blandt andet, hvad vi kunne gøre ved de ræve, som igennem et stykke tid har opholdt sig i kvarteret.

Vi opfordrer alle beboere til at læse denne orientering og følge de gode råd for at undgå besøg af rævene.

Værd at vide om byræven

Mange betragter ræven, som et dyr, der hører til på landet - især i skoven, men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser. Derfor er ræven ganske almindelig i byområder, villahaver, parker og parkbebyggelser samt i den indre by, hvor der er gunstige livsbetingelser.

Årsagerne til den tætte byræve bestand er mange, men i takt med vor øgede velfærd kasseres mere mad, som ofte udlægges til føde for dyrene. Køkkenaffald og udlagt foder udgør ca. 35% af fødegrundlaget for byræven.

Ræven er nærmest altædende lige fra ådsler til frugter og rødder, insekter, orme m.m. 

Ræven i København og omegnskommunerne har for længst etableret sig, og i modsætning til manges opfattelse er rævebestanden ikke i stigning, men er høj og i balance med områdets bæreevne.

Den gennemsnitlige levealder for en byræv er 1½ år mod det dobbelte i landområder. Kun 6% af byrævene bliver over 3 år gamle, og kun 3% bliver over 5 år gamle. Undersøgelser viser, at en meget stor del af rævene dør i trafikken.

Byræve lever i familieflokke, som gennemsnitligt udgør 3 voksne og 4-5 hvalpe. En familieflok forsvarer et samlet område, som de afmærker med deres ekskrementer og urin. De enkelte ræve strejfer meget rundt alene, bruger de en kalden med bjæffen og gøen for at opretholde kontakten med hinanden. Især er denne kalden markant i parringstiden.

Byræven er ikke et skadedyr, idet den skade den forvolder, er lille i forhold til antallet af ræve. Skader eller gener forvoldt af ræve er langt mindre, end de der forvoldes af andre dyr, som hunde og katte. Selv om rævens urin og ekskrementer lugter fælt, udgør de ingen nævneværdig risiko. Byræve er på grund af det varierede fødeudbud generelt sunde og raske. 

Hudlidelsen "skab" er ikke påvist på Sjælland, og den farlige sygdom "rabies" (hundegalskab), som bl.a. spredes af ræve, er ikke forekommet i Danmark siden 1976 og kun i Sønderjylland. Visse loppearter kan leve både på ræve og hunde, som jo er beslægtede. Loppen suger kun blod på hunden, idet de ikke kan yngle på den.

Byræve er ikke farlige for mennesker. Der er ingen bekræftede tilfælde af, at ræve har angrebet børn - f.eks. babyer i barnevogne. Det er dog sandt, at ræve synes mindre sky overfor børn, og unge ræve er set opfordre børn til leg, men har aldrig angrebet dem.

Beretninger om at ræve har taget hunde og katte er ofte stærkt overdrevne. Har det været tilfældet, har det drejet sig om gamle eller stærkt afkræftede dyr f.eks. trafikskadede eller trafikdræbte dyr.

Byræve tager lejlighedsvis mindre hus/kæledyr, men undersøgelser viser, at det kun er en meget lille procentdel små dyr og fugle (kaniner, marsvin, høns, duer m.v.), der udgør rævens føde.

Ræven er et rovdyr og omfattet af Jagtloven (lov om jagt og vildtforvaltning og tilhørende bekendtgørelser) hvoraf det bl.a. fremgår, at det er grundejerens ret, men ikke pligt, at efterstræbe ræven året rundt i haver og indhegninger op til 25 meter fra bebyggelse. Efterstræbelsen kan foregå enten ved beskydning eller ved opsætning af fælder indenfor lovens rammer.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil undgå ræve-gener? 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Foreningen Lundparken